Botanik
Denne side vil vi benytte til at skrive lidt om de planter, som vores
katte er opkaldt efter. Samtidig vil vi vise nogle billeder, så man kan
få et indtryk af hvordan planterne ser ud.
Acanthus - Akantus
Slægten Akantus (Acanthus) rummer mange arter fra
tørre, subtropiske eller tempererede stepper. Her kan
nævnes de arter, som ses ofte i Danmark (eller som
danskere ofte møder på ferierejser sydpå): Blød Akantus
( Acanthus mollis) eller Have-Akantus; Balkan-Akantus (Acanthus
hungaricus) og til sidst Tornet Akantus (Acanthus
spinosus).
|
Akantus |
Akantus |
|
|
Akantus
Akantus som ornament |
Akantus spinosus - Tornet akantus
|
Akantus, (af græsk akantha 'torn'), Acanthus, planteslægt med 30 arter i akantusfamilien Acanthaceae. Familien har over 4000 arter, de fleste urter, vidt udbredt i troperne. Blomsterne, der typisk er tolæbede, sidder ofte i aks eller klaser omgivet af store og stærkt farvede højblade. Frugten er en kapsel med to rum med to eller flere frø i hvert rum. Ved modenhed åbner frugten sig med et smæld, og frøene kastes flere meter bort.
Slægten Acanthus findes i tropisk Afrika og i Asien; i Sydeuropa vokser tre arter. I modsætning til resten af akantusfamilien mangler overlæben hos slægten Acanthus. Arterne har i reglen stærkt tornede blade og højblade, hvorfor Sydeuropas A. spinosus (tornet akantus) og A. mollis (blød akantus) kaldes for bjørnetidsel.
I Sydøstasiens mangrover vokser den blå A. ilicifolius og den hvide A. ebracteatus; sidstnævnte bliver lokalt brugt mod blodbylder og plantes nær bebyggelser. 3-4 arter dyrkes herhjemme og er halvhøje stauder, der vokser fint i sol eller let skygge. De lyslilla blomster er fremme i juli-august og egner sig til buketter.
|
Grøn plante, hvis fligede blade siden oldtiden har været et vigtigt forlæg for dekorative ornamenter i arkitektur og rammekunst.
|
|
Brunnera
er en plante/staude, som findes i
næsten alle haver. Meget populær, da den blomstre
tidligt i foråret. Vi har den selv i vores have, og er
meget glade for planten - især når den blomstre.
|
Brunnera macrophylla 'Jack |
Brunnera macrophylla
|
|
|
Brunnera macrophylla |
Brunnera macrophylla |
|
Campanula
Klokke (Campanula)
er en slægt med 473 arter, der er udbredt i
Europa, Asien og Nordamerika. Det er
stauder
eller sjældnere: én- eller toårige planter,
ofte med en bunddækkende eller pudeagtig
vækstform. Frugterne er 3- eller 5-rummede
kapsler. Blomsterne er samlet i klaser eller
aks, og de er 5-tallige og regelmæssige.
Kronbladene er som regel blå eller violette,
og de er rør- eller klokkeformet
sammenvoksede, mens spidserne dog er frie.
Frugterne er kapsler med små huller, hvor de
mange frø kan drysse ud.
|
Campanula Latifolia/Bredbladet Klokke |
Campanula Persicifolia/Smalbladet
Klokke |
|
|
Campanula
Rotundifolia/Liden Klokke
|
Campanula
portenschlagiana
Campanula Patula |
Campanula
eller klokkeblomst er en af de planter, som kan nydes både
indendørs og udendørs. Plantens succes skyldes først og
fremmest, at den er meget dekorativ, og så er den utrolig
hårdfør, i og med at det er en staude, som kan tåle frost og
komme igen år efter år.
Ud over campanulas alsidige anvendelsesmuligheder findes der
samtidig rigtig mange typer af campanula, så der er altid en
farve – blå, hvid eller pastelrosa – og blomstertype –
enkelt eller dobbelt – som kan passe ind i boligen eller
krukken.
|
Delphinium
Ridderspore
(Delphinium) planteslægt i ranunkelfamilien med ca. 250 arter,
hovedsagelig i nordlige tempererede egne. De er en- eller flerårige
urter med særpræget blomsterbygning, hvor det bageste blosterblad er
forlænget til en spore; endvidere findes to veludviklede,
tragtformede honningblade, der rager ind i blosterets spore og
producerer nektar. Frugten er en flerfoldsfrugt af bælgkapsler.
Flere arter og kulturformer dyrkes som prydplanter.
Kornridderspore, der tidligere forekom som markukrudt i Danmark, men
nu er sjælden, regnes if. nyere systematik til slægten Consolida,
der bl.a. afviger, ved at frugten er en enkelt bælgkapsel.
Det er en plante, som vi har haft i vores
have, men har det ikke længer. Vores gamle kat "Jens Lyn" havde
meget stor fornøjelse af at tage levende og døde mus med hjem i
haven, og lege videre med dem der. Det havde den virkning, at når
han hoppede rundt i bedet med ridderspore, så havde planterne det
med at knække. Derfor sløjfede vi bedet, da vi hellere ville
undværer det, end se de knækkede blomsterstande ligge hen ad jorden.
|
Delphinium "Black Night" i nærbillede |
Delphinium "Black Night"
|
|
Delphinium i flere
farver |
Consolida
regalis
Delphinium
Excalibur Dark
|
Riddersporer er elegante høje stauder,
som med sine elegante blomsterstande både kan sætte farve på
junihaven og samtidig løfte hele haven.
Den spidse spore på det bageste
bægerblad har givet planten det danske navn, mens det
botaniske navn beskriver den halvt udfoldede blomsts lighed
med en delfin.
Stænglerne er høje og stive;
afhængigt af sort, voksested og gødskning bliver de mellem
30 og 200 cm høje. Bladene er fligede, og blomsterne er
opbygget af et farvet bæger og inderst nogle uanselige, små
kronblade.
Hovedblomstringen finder sted i
juli; men hvis man skærer de afblomstrede stængler af ved
jorden, vil nye stængler bryde frem og give en
efterblomstring sidst på sommeren. Den karakteristiske farve
for ridderspore er blå; men der findes også sorter med hvide
blomster og en enkelt med røde blomster.
|
Flora
Flora er jo ikke noget blomsternavn - så hvorfor har vi brugt dette
navn?
Det har vi, da navnet har forbindelse til blomster og planteverdenen.
Med udgangspunkt i de Romerske Guder, kiggede vi på navne til det første
kuld, som vi fik.
Med kun en hunkat i kuldet, så var det jo hende vi absolut måtte
beholde. Kunne vi så finde en Gud/Gudinde med et navn der kunne
forbindes med blomster? Ja, det mener vi jo er lykkedes med navnet
Flora.
Her vises hvordan navnet flora i øvrigt er brugt - alt sammen med
forbindelse til blomster og planter.
|
|
|
Flora er i den romerske mytologi
gudinde for forår og blomster og blev hvert år æret ved
en kultfest kaldet Floralia.
Hun var gift med Zefyr,
vestenvindens gud. |
|
|
En tallerken fra stellet
Flora Danica |
|
|
 |
Ring med aquamarin og zirkon.
Navn : Citron Timian |
Flora Danica Jewellery
Historien om Flora Danica går tilbage til
1953, da Orla Eggert og hans kone Grethe Eggert, grundlæggerne af
Flora Danica smykker, etablerede firmaet i København.
Inspireret af de smukke efterårsblades langsomme dalen fra
træerne med den lave efterårssol som baggrund, udviklede Orla Eggert
ideen om at lave smykker baseret på det unikke design kreeret af
naturen.
Se mere til historien og produkterne på
www.floradanica.com
|
|
|
Kopi af tavle fra Flora Danica
Her Inula Britannica |
Det store botaniske værk Flora Danica, det største illustrationsværk
i dansk boghistorie, var et led i bestræbelserne for at ophjælpe
naturvidenskaberne og disses anvendelse i det praktiske liv.
Georg Christian Oeder blev hentet til Københavns Universitet i 1752
af minister J. H. E. Bernstorff (1712-1772) fra universitetet i
Göttingen.Læs mere om dette bogværk på
www.oeder.dk
|
Hyacinthus - Hyacinth
er en plante, som vi nok alle kender. Den blomstrer i
Danmark fra
april til
maj.
Hyacinter er ved at blive en juleplante i Danmark. I løbet af
november begynder man at kunne købe forspirede løg i butikkerne, som man
så driver til blomstring indendørs. Når de er afblomstrede, kan man så
gemme løget og sætte det ud i haven.
Vi har perle hyacinther i vores have, som vi
har megen glæde af i foråret.
|
Hyacinthus - Hyacint
i flere farver |
Hyacinth i glas
|
|
|
Perle Hyacinth
|
Hyacinther i græsplæne
|
Hyacint,
Hyacinthus, (af gr.
Hyakinthos), slægt af
løgplanter tilhørende familien
Hyacinthaceae med 3-4 arter i
Middelhavsområdet. Hyacinter har
store løg, der yderst består af
tørre løgskæl, længere inde af
saft- og næringsfyldte løgskæl.
Det bladløse blomsterskaft
udvikles oftest før, evt.
samtidig med bladene og bærer i
toppen en klaseformet
blomsterstand med (i naturen)
blå, klokkeformede blomster med
seks frie og næsten ens
blosterblade. Den kendteste art
er Hyacinthus orientalis,
der er almindeligt dyrket som
stue- eller haveplante, og det
er denne art, man i Danmark
oftest betegner med navnet
hyacint.
|
Inula - Alant
er en plante/staude, man kan købe og sætte i sin egen have. I naturen
er den lidt svær at finde, da den ikke er så almindelig i Danmark.
|
Inula britannica - Soløje-alant
|
Inula helenium - Læge-alant
 |
|
|
Inula salicina - Pile-alant
|
Inula conyzae - Trekløft-alant
|
Alant,
Inula, slægt af
kurvblomster med 90 arter, der
især er udbredt i Europa og
Asien. De er overvejende
flerårige urter med gule skive-
og randblomster. I Danmark
findes fire arter, bl.a.
lægealant (Inula helenium),
som er en op til 150 cm høj,
statelig staude med store kurve.
Den er indført sydfra som
lægeplante i 1300-t.,
men er
efterhånden blevet sjælden
omkring bebyggelser. Roden blev
brugt mod bl.a. svag
mave og
hoste samt til
fosterfordrivelse; virkningen
er
medicinsk bevist. De tre øvrige
danske arter gror nær kysten; de
er sjældne og i tilbagegang.
Flere arter dyrkes i haver og er
robuste stauder, men er i øvrigt
meget forskelligartede i
væksten. De vokser bedst lyst og
i god jord.
|
|
