I lighed med de andre guder i det nordiske pantheon er hans funktionsområde meget komplekst, og det er derfor svært, at beskrive med ét ord, hvad han er gud for. Han omtales i kilderne gerne med andre navne, hyppigt bruges tilnavnet Alfader, andre gange kaldes han Ygg (den frygtelige), et andet navn var Jolner, og under det optrådte Odin som julens gud. De mange navne afspejler de mange funktioner og roller Odin havde i den nordiske mytologi.
I
myterne
beskrives han ofte som en høj,
enøjet og gråskægget mand, og på
billeder fremstilles han gerne
ridende på den ottebene-de hest
Slejpner
med spyddet
Gungner
i den ene hånd, fulgt af ravnene
Hugin og
Munin
samt ulvene Gere og
Freke.
Men Odin var formskifter af
natur; han havde utallige
skikkelser og optrådte ofte i
forklædning, som fx i kvadet om
Gråskæg
fra
Ældre Edda.
I myterne beskrives han som
besat efter at skaffe sig mere
viden og lærdom, og han rejste
ofte vidt omkring; enten
flyvende som en fugl eller
ridende på hesten Sleipner.
I de islandske kilder fra middelalderen, beskrives han som asernes overhoved. De udgjorde den vigtigste gudeæt, og i det nordiske verdensbillede var Odin derfor den mest magtfulde konge.




